Forteto della Luja
Jeg stiftede første gang bekendtskab med denne lille biologiske oase, da jeg planlagde en vandretur fra Skagen til Italien. Planen i Italien var at besøge så mange forskellige typer vingårde som muligt, udover selvfølgelig vandreturens oplevelser. Så langt kom jeg desværre ikke, da knæet i Köln ikke havde lyst til at være med længere. Efter hjem...
Jeg stiftede første gang bekendtskab med denne lille biologiske oase, da jeg planlagde en vandretur fra Skagen til Italien. Planen i Italien var at besøge så mange forskellige typer vingårde som muligt, udover selvfølgelig vandreturens oplevelser. Så langt kom jeg desværre ikke, da knæet i Köln ikke havde lyst til at være med længere. Efter hjemkomsten fra vandreturen blev en del af vingårdene glemt, mens andre fortsat var i hukommelsen, da jeg stiftede Vinhoest.dk

Da jeg i starten af 2018 af min svigerinde blev anbefalet en fantastisk Moscato di Asti, reagerede jeg ved at undersøge denne Asti lidt nærmere. Til min store overraskelse var vinen fra Forteto della Luja, og jeg bestilte straks en flaske for at smage, om det nu også var noget, der kunne være aktuelt for Vinhoest.dk
Vinen var intet mindre end fantastisk, og der blev planlagt et besøg til vingården i forbindelse med forårsturen til Italien i april 2018 sammen med min bror.



Vingården er beliggende højt oppe i bjergene, midt mellem Alba og Acqui Terme. Fra Loazzolo går vejen ad snoede, stejle bjerg-veje op til en ret så bumpet grusvej, der fører ned til selve vingården.

Selve vingården stammer helt tilbage til 185o’erne – enkelte bygninger kan sågar spores tilbage til sent i 1700 tallet – og drives i dag af Giovanni Scaglione og hans søster Silvia.

Vingården er også registreret WWF habitat, og er hjemsted for en mængde sjældne orkidéer, sommerfugle og insekter. Dyrelivet på og omkring vingården er rigt. Her findes bl.a. hjort, vildsvin, grævlinge, ræve, egern etc.

Og aprospros dyr – der findes ingen motoriserede køretøjer i høsten eller produktionen. Vinstokkene gror på så stejle skrænter, at det ikke er muligt for selv en ATV at komme rundt. Ved arbejdet i markerne er derfor gårdens trofaste hest det vigtigste hjælpemiddel.




Forteto della Luja anvender absolut INGEN former for kemiske hjælpemidler i deres dyrkning af druerne eller i selve vinproduktionen.

Gødningen sker ved hjælp af blomster, græs og andre plante sorter, der gror mellem vinstokkene. Græsset bliver slået en gang om året, og får lov til at ligge og derved virke som gødning. I produktionen af vin anvendes der kun druernes naturlige gæring. Som et lille plus kommer al vingårdens strøm fra solcelle anlæg.



Så er I på jagt efter kvalitetsvin, lavet uden nogen former for kemiske hjælpemidler og med stor fokus på naturen omkring vingården, så er vinene fra Forteto della Luja ikke til at komme udenom.

 

Forteto della Luja producerer 5 forskellige vine :

-       Mon Ross (Rødvin)

-       Le Grive (Rødvin)

-       Piasa San Maurizio (Mousserende vin – Moscato di Asti)

-       Piasa Rischei/Forteto della Luja (Dessertvin)

-       Pian dei Sogni (Dessertvin/Brachetto)



Se mere

Forteto della Luja  There is 1 product.

Showing 1 - 1 of 1 item
Showing 1 - 1 of 1 item